Husk nu cloud-strategien, sikkerheden og ikke mindst drift og vedligeholdelse af cloud-løsningen!

Cloud, Microsoft 365, Modern Workplace, Azure osv. osv. - jeg tror, at de fleste der har en større berøringsflade med IT efterhånden har fundet ud af, at cloud har ramt os - og det i sig selv er jo fantastisk, da mulighederne syntes uendelige, og begrænsningerne få.

MEN, i modsætning til hvad rigtig mange tror, er datasikkerhed, backup og compliance ikke automatisk opnået ved at flytte workloads eller data i skyen – ligesom man heller ikke er automatisk beskyttet mod udefrakommende trusler, som f.eks. ransomware, phishing eller god gammeldags hacking.

Det er rigtigt at skyen indeholder alle verdens muligheder for at organisationer kan beskytte deres og kundernes data - det kræver dog lang mere end bare at købe en række Microsoft 365 Business Premium-licenser, for så at tænke at alt er godt og sikkert.

Det sidste ser jeg mange eksempler på i øjeblikket, hvorfor dette indlæg er blevet til.

Forretningen stiller større og større krav til værdi og fleksibilitet samtidig med, at antallet af applikationer (inkl. skygge-applikationer) og sikkerhedstruslerne vokser.

Et kæmpe skridt i retning af en mere fleksibel IT-drift, er transformationen til cloud-drift. Men som allerede nævnt, betyder cloud ikke i sig selv, at der ikke længere er en driftsopgave. Der er blot en anden driftsopgave, som handler mere om at udnytte mulighederne i forhold til fleksibel kapacitetsstyring og løbende ændringer, end om tidligere fokus på fast kapacitet og stabilitet. Kravene til områder som overvågning, backup og beskyttelse er stadig de samme.

Netop denne "udfordring" har vores Microsoft cloud-specialister arbejdet med igennem de seneste år - og ud af det, har vi fået udviklet og opbygget en række super fede og standardiserede services (hvis vi selv skal sige det). Services som alle tager udgangspunkt i Microsofts cloud-tjenester og licenspakker - licenspakker, som rigtig mange organisationer i forvejen betaler for hver måned.

Fælles for alle vores services er, at de er bygget ud fra det mindset, at de skal give merværdi og tryghed for vores kunder i dagligdagen. Sagt på en anden måde, vi tager ansvaret for cloud-driften, så I kan fokusere på forretningen.

Anbefalingen er derfor meget klar: tag fat i jeres IT-leverandør med det samme - og hør dem til, netop hvordan jeres data er beskyttet og vedligeholdt i skyen.

Er I i tvivl og ønsker I en 'second opinion', er I altid velkommen til at tage kontakt til mig, eller én af mine dygtige kollegaer, for at få et par råd med på vejen.

Kasper Meyer Christensen
IT-chef
+45 70 250 740 eller på mail